Gå til hovedindhold
Landsdækkende og lokal service
Pålidelig og præcis service
Topkvalitet og tilfredshed
Generelt

Slibning af malet trægulv: Kan malingen fjernes?

Kan dit malet trægulv slibes?

Fem ting afgør, om slibning giver mening. Gennemgå dem, før du bestiller en gulvmand eller selv går i gang.

  • Gulvet ligger fast. Brædderne må ikke vippe eller løfte sig i kanterne.
  • Der er ingen rådskader. Bløde, mørke områder ved yderdøre, radiatorer og steder med fugt er et advarselstegn.
  • Der er nok tykkelse tilbage. Gulve, der allerede er slebet eller afhøvlet flere gange, kan være for tynde. 
  • Antallet af lag maling. Flere lag og blandede overfladebehandlinger som fernis, lak og maling gør arbejdet mere omfattende.
  • Søm og skruer. Dem, der ligger højt, skal sænkes, før gulvet kan slibes.

Er du i tvivl, kan du tage kontakt til os for en nem og gratis professionel vurdering. 

Hvorfor er et malet gulv sværere at slibe end et lakeret?

Maling opfører sig anderledes end lak under slibemaskinen. Den smelter og klistrer, i stedet for at slibes til støv. 

  • Slibematerialerne stopper hurtigt til. Maling og gammel fernis sætter sig fast i slibebåndene og slibeskiverne, så de skal skiftes langt oftere.
  • Materialeforbruget stiger. Vi oplever, at vi bruger større mængde af slibebånd og slibeskiver til afslibning af maling. 
  • Der skal flere gennemslibninger til. Belægningerne fjernes gradvist, så træet ikke slibes unødigt tyndt.
  • Tidsforbruget bliver større. Arbejdet kræver tålmodighed og løbende vurdering af gulvet.
  • Erfaring betyder mere. Forkert slibning kan give ujævnheder eller fjerne mere træ end nødvendigt.
  • Ældre maling kræver ekstra opmærksomhed. Gammel maling kan indeholde stoffer, der ikke længere er tilladt, og slibestøv fra den kan være sundhedsskadeligt. Hos 1Gulvmand er vi opmærksomme på alle gældende retningslinjer for ældre maling. Se Miljøstyrelsens råd om maling, lak og slibning.

Hvad kan gemme sig under malingen?

Et malet gulv har sjældent kun ét lag. Under den synlige maling kan der ligge ældre overfladebehandlinger, som ændrer både metode og tidsforbrug.

Typiske lag at være opmærksom på:

  • Fernis eller gammel lak under malingen
  • Flere lag maling oven på hinanden
  • Spartel og reparationer
  • Limrester fra tidligere gulvbelægninger

Sådan foregår det hos 1Gulvmand

Forløbet er det samme på de fleste malede gulve, men antallet af slibninger og tidsforbruget varierer med gulvets tilstand.

1. Vurdering af gulvet

Vi gennemgår slid, revner i malingen og de steder, hvor belægningen sidder fast, så slibningen kan planlægges med mindst muligt tab af træ.

Fernis gulv med maling

2. Fjernelse af maling og gamle lag

Den mest krævende del. Malingen fjernes gradvist i flere gennemslibninger, mens det naturlige træ kommer frem.

3. Finslibning og klargøring

Gulvet slibes videre med finere slibematerialer, rengøres grundigt og gøres klar til overfladebehandling.

4. Overfladebehandling.

Vi færdiggør altid gulvslibningen med en overfladebehandling, der fremhæver træets naturlige udseende og giver en slidstærk overflade.

Nyt slebet gulv med lak

Slibe, afhøvle eller udskifte?

Valget afhænger af, hvor meget sundt træ gulvet har tilbage, og hvor store skaderne er.

LøsningPasser nårEr mindre egnet når
SlibningGulvet er fast, sundt og har tilstrækkelig tykkelseGulvet er meget tyndt eller har store niveauforskelle
AfhøvlingGulvet er ujævnt, og der er nok træ til at fjerne mere materialeGulvet er tyndt og ikke kan tåle, at der tages mere af overfladen
Udskiftning af enkelte brædder eller omlægningSkaderne er lokale eller store, fx rådskader og dybe revnerGulvet i øvrigt er i god stand, og skaderne er små

Hvad påvirker prisen?

Et malet gulv koster typisk mere at slibe end et lakeret, fordi tidsforbruget og forbruget af slibematerialer er højere. Prisen afhænger især af:

  • Gulvets areal
  • Antal lag og type maling eller fernis
  • Gulvets tilstand, fx behov for reparation af brædder eller sænkning af søm
  • Valg af overfladebehandling og antal lag

Hvilken overfladebehandling efter et malet gulv?

Når malingen er fjernet, kan gulvet få en ny overfladebehandling. Valget afhænger af udseende, slitage og hvor meget vedligeholdelse du vil have.

  • Lak giver en slidstærk og rengøringsvenlig overflade.
  • Olie giver et mere naturligt udtryk, men kræver løbende vedligeholdelse.
  • Lud og sæbe bruges til lyse, nordiske udtryk og kræver en anden form for pleje.

Beregn din pris

Vil du vide, hvad det koster? Brug vores prisberegner og få et estimat med det samme

Vi dækker hele Danmark

Med 1Gulvmand har du altid en professionel gulvmand i nærheden – uanset hvor i Danmark du befinder dig. Vores landsdækkende netværk af erfarne gulvmænd sikrer, at du får kvalitetsarbejde og ikke mindst pålidelig service inden for rækkevidde, uanset om du bor i byen eller på landet.

Byer vi bl.a. udfører opgaver i: 

Ofte stillede spørgsmål

Kan man slibe maling af et trægulv?
Ja, i de fleste tilfælde. Gulvet skal ligge fast, være uden rådskader og have tilstrækkeligt med træ tilbage. Det tager længere tid end at slibe et lakeret gulv.
Hvorfor tilstopper maling slibebåndene?
Maling og gammel fernis sætter sig i slibematerialet og gør det mindre effektivt. Derfor skal bånd og skiver skiftes oftere end ved et lakeret gulv.
Hvor mange gange skal et malet gulv slibes?
Det afhænger af antal lag og hvor hårde de er. Gamle belægninger fjernes ofte gradvist i flere gennemslibninger, før gulvet finslibes og gøres klar til behandling.
Er et malet gulv dyrere at slibe end et lakeret?
Ofte ja, fordi tidsforbruget og forbruget af slibematerialer er større. Den præcise pris afhænger af gulvets areal og tilstand.
Kan man få det oprindelige træ frem igen?
I mange tilfælde ja. Når malingen er væk, kommer træets farve og åretegning frem. Sømhuller, gamle reparationer og farveskjolder kan dog stadig være synlige.
Skal man være opmærksom på gammel maling?
Ja. Gammel maling kan indeholde stoffer, der ikke længere er tilladt, og slibestøv fra den kan være sundhedsskadeligt. Hos 1Gulvmand er vi opmærksomme på alle gældende retningslinjer for ældre maling. Se Miljøstyrelsens råd om maling, lak og slibning.
Beregn din pris

Vil du vide, hvad det koster? Brug vores prisberegner og få et estimat med det samme

Beregn din pris på gulvafslibning på få minutter
Vælg din gulvtype, angiv antal m² og se, hvad det koster at få slebet dine gulve.
Beregn din pris nu →
Gratis og uforpligtende Kun få minutter